Rie Dalsgaard Jespersen, Master’s Thesis in Anthropology, Aarhus University, 2016
Dansk resumé
Dette speciale tager udgangspunkt i et antropologisk feltarbejde om kurset ’Lev af LYS’ (LAL), der afholdes af den private alternative klinik Lotus Health Care i Risskov, Danmark. Med udgangspunkt i spørgsmålet ”hvad er en krop?” undersøger specialet hvordan og i hvilken udstrækning, antropologer kan og bør tage tilsyneladende irrationelle fænomener seriøst.
I kapitel 1 beskrives kurset og analyseres som en form for initieringsritual. Kurset består af en initiering, en vanddiæt og en transformation, hvorigennem kursisterne efter sigende bliver i stand til at leve af universel energi og dermed i teorien ikke har behov for at spise. Efter kurset opfordres kursisterne imidlertid til at gøre hvad de har lyst til, inklusiv at spise, hvis de føler for det. Ifølge de initieredes egen overbevisning, ændrer det faktum at alle initierede stadig spiser fra tid til anden ikke på det faktum, at det de lever af er universel energiog ikke den mad de indtager. Ifølge den kosmologi, der arbejdes ud fra på Lotus Health Care, består alting dybest set af den samme energi, og det giver derfor mening i deres verden, at kroppen selv kan danne alt hvad den har brug for ud af denne universelle energi. Det demonstreres hvordan de samme fysiske symptomer kan forklares vidt forskelligt inden for henholdsvis en biomedicinsk og LAL-kosmologi, og at hver af disse forklaringsmodeller giver mening inden for dens egen logik.
Kapitel 2 undersøger hvilke epistemologier de initierede lever efter.På Lotus Health Care skelner man imellem at ”være i kroppen” og at ”være i sindet”. Det emiske begreb at ’være-i-kroppen’ foreslås som antropologisk begreb og metode. Ved at være-i-kroppen bliver det lettere at foretage det Viveiros de Castro kalder en ’afkolonisering af tanken’, foreslås det. Problematikken omkring at oversætte fra levede oplevelser til konceptuelle forklaringer diskuteres, og der argumenteres for at selvom det er umuligt at foretage en sådan oversættelse uden at reducere virkeligheden, er det alligevel værd at forsøge derpå. Ifølge behandlerne på Lotus Health Care styrer rationaliteten når man er i sindet, eller i venstre hjernehalvdel, som det også kaldes. Er man til gengæld i kroppen, er det muligt at lade intuitionen styre. Intuitionen tildeles en større troværdighed end rationaliteten, idet den anses for at komme fra personens højere selv, som har et meget større overblik end det rationelle sind, hvis udsyn er begrænset af at være inkarneret i en fysisk krop. Den intuitive viden som kan nås gennem at være i kroppen har en anderledes karakter end tro, da den er hævet over tvivl. Da de initierede ikke altid er i kroppen men også somme tider i sindet, kan de dog stadig opleve at tvivle. Gennem mødet med andre danskere, der ikke lever af lys, trækkes to epistemologiske fronter op. Det bliver tydeligt at rationalismen dominerer i det danske samfund, og at lyskursisterne har svært ved at blive taget seriøst, fordi de har en anden opfattelse af, hvad der er troværdig viden end majoriteten, nemlig intuitiv viden.
Kapitel 3 diskuterer hvorfor og hvordan man som antropolog bør tage tilsyneladende irrationelle fænomener seriøst og undersøge dem. Der argumenteres for at man gennem forsøget på at tage radikal andethed alvorligt får mulighed for at gentænke sin egen verdensforståelse og sine egne begreber og dermed udvide sin forståelse for både andre og sig selv. Samtidig undersøger kapitlet grænserne for, hvad antropologer bør tage seriøst. Fireeksempler på sådanne grænser opridses med udgangspunkt i den konkrete case, nemlig at det er vigtigt ikke at tage umiddelbart irrationelle udsagn for pålydende uden at undersøge til bunds hvad der menes med dem, at det er vigtigt at fastholde en professionel skepticisme, at man aldrig kan antage at udsagn svarer til praksis, samt at det er vigtigt ikke at tage et fænomen mere seriøst end folk selv gør.Sluttelig argumenteres der for at dette speciale er et eksempel på, at antropologer godt kan hævde at have forstået de folk de undersøger godt nok til at konkludere, at der er tale om et eksempel på radikal andethed og ikke blot misforstået andethed, samt at mødet med radikal andethed er produktivt for at få antropologer til at gentænke verden ved at tvivle på deres egen verdensforståelse.
Det konkluderes at det ikke på nuværende tidspunkt ikke er muligt at afgøre om det er sandt at disse mennesker kan leve af lys, idet denne påstand ikke er blevet testet videnskabeligt. Dette speciale har produceret en anden form for viden om fænomenet, nemlig en forklaring af, hvilken kosmologi og epistemologi der ligger til grund for, at det for disse mennesker giver mening at man kan leve af energi.