Af Maja Just
“Context is king”
…Var det første, der dukkede op under refleksionen over, hvordan jeg bruger antropologien i mit daglige arbejde. Jeg indrømmer, at jeg altid tænker mig lidt om, når jeg bliver stillet spørgsmålet – og at citater ikke er min stærke side. Derfor måtte jeg i processen også en tur omkring google for at finde ud af, hvor den sætning kom fra (åbenbart er det Bill Gates, der for 20 år siden har sagt ”content is king”, men i den digitale verden er de vist også blevet enige om, at det nu må hedde ”context is king”).
Mine øjne, ører og energi er mine bedste arbejdsredskaber.
Kontekst er et helt afgørende begreb for mig i mit arbejde som ledelses- og organisationsudviklingskonsulent! At jeg er opmærksom på de kontekster og særlige omstændigheder, der gør sig gældende gør, at det jeg leverer, er relevant og meningsfuldt for de mennesker, jeg arbejder sammen med og for. Min forståelse for den lokale kontekst gennem arbejdende deltagerobservation medfører, at jeg kan være med til at oversætte initiativer mellem niveauer og på tværs i organisationen. Mine øjne, ører og energi er mine bedste arbejdsredskaber. De er vejen til at observere, hvad der kan være på spil, til at jeg får skabt tillidsfulde relationer, og til at de initiativer, jeg er med til at udvikle, giver mening i den lokale kontekst (uden at det skal komme til at lyde som et Linkedin opslag eller jobansøgning ;-)). Derfor sørger jeg for at komme hen, hvor tingene sker, og folk er. Med titlen ”organisationsudviklingskonsulent” er det givet, at der er mere vægt på deltagelse (og facilitering) end observation, men jeg søger alligevel altid at få adgang til at følge ledere og medarbejdere i deres praksis, når jeg starter noget nyt op. Om det så har været på Novo Nordisk produktionsgulv, TDC’s finske kundeservice, Københavns museer og biblioteker og forhåbentlig snart Aarhus’ botilbud, jobcentre eller andre sociale tilbud. På skrivende tidspunkt har jeg nemlig arbejdet to måneder som leder- og organisationsudviklingskonsulent i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, heraf 1 ½ måned virtuelt fra en kælder pga. Corona. At facilitere sparringsgrupper om virtuel ledelse på Teams, som jeg blandt andet gør i Coronatider, sætter en endnu federe streg under, at kontekstforståelse og arbejdende deltagerobservation er afgørende værktøjer i min opgaveløsning – og lidt (noget) mere udfordrende for mig på online platforme.
Antropolog med mulige løsninger.
Da jeg startede på etnografi troede jeg, jeg skulle noget helt andet! Omkring kandidattiden stødte jeg dog ind i feltet organisationsantropologi, samtidig med at jeg fik job som studievejleder på etnografi, hvor vi arbejdede intenst (også dengang) med jobbevidsthed. Derfor slæbte jeg mig igennem et halvt år på økonomi (udenadslæren var ret udfordrende), og lavede mit feltarbejde på en dansk virksomhed i Mexico. Min feltundersøgelse førte til en mindre organisationskonsulentopgave for ledelsen. Med bævende hjerte og spansk vovede jeg at komme med løsningsforslag til ledelsens kommunikation – og lærte samtidig rigtig meget om at være konsulent. Før og efter feltarbejde skrev jeg speciale om værdibaseret ledelse, hvilket måske var medvirkende til, at jeg efter et par måneder fik mit første job som graduate i TDC – dog nok pga. emnet og ikke den kritiske socialkonstruktivistiske vinkel. I løbet af de to år jeg var i TDC blev mit CV fyldt med erfaring fra tre forskellige typer stillinger og en del efteruddannelse, herunder en projektlederuddannelse. Siden har jeg valgt at supplere mine erfaringer og etnografiuddannelse med en proceskonsulentuddannelse og en supervisoruddannelse.
Et råd til antropologistuderende.
Et råd til antropologistuderende der søger arbejde må afhænge af … konteksten. Samt hvem man er og hvad man brænder for. For mig var det ekstremt givende at prøve rollen som konsulent af allerede under studiet. At skulle give løsningsforslag til ledelsen var svært og ikke lige en kompetence, jeg syntes jeg havde med fra studiet. Men det var også det, der gav mig blod på tanden og opmærksomhed på, at det også er okay at komme med mulige løsninger og veje at gå – og at styrken ved min etnografiske baggrund er, at forslagene baserer sig på observationer i den lokale kontekst og derfor giver mening for de, der skal arbejde videre med dem.