Johanne Tarpgaard, Master’s thesis, Anthropology, Aarhus University, 2017.
Resumé
Baseret på et feltarbejde ved miljøorganisationen Plastic Change i foråret 2016 undersøger jeg i dette speciale, hvordan plastikforurening bliver skabt og spredt som et meningsfyldt og vigtigt miljøproblem, og hvordan viden om plastikforurening i havene bliver produceret og kommunikeret til den danske befolkning af Plastic Change. Organisationen blev grundlagt i april 2014, og har siden været en altafgørende aktør i Danmark i skabelsen af opmærksomhed omkring plastikforurening.
Plastik der første gang blev produceret industrielt efter 2. Verdenskrig, er igennem de sidste 60 år blevet en mere og mere uadskillelig del af det menneskelige liv. I dag er der plastik overalt omkring os, og den plastikforurening der ses i verdenshavene, er et resultat af et kraftigt stigende forbrug, at plastik er et materiale der aldrig bliver biologisk nedbrudt og mangel på måder at håndtere plastik affald på.
Specialets formål er at vise, hvordan plastik og mikroplast i havene, gennem Plastic Changes arbejde, er blevet et vigtigt miljøproblem hos både den danske befolkning, industrien og politikere. Analytisk er specialet inspireret af Science and Technology Studies (STS), der baseret på en social konstruktivistisk tilgang fokuserer på relationer mellem mennesker, ting, viden, teknologi og organisationer, og hvad der skabes i disse relationer. Da jeg netop forsøger at afdække, hvordan plastik forurening i havene er blevet og bliver skabt og spredt som et miljøproblem, har STS tilgangen og teoretikere som Bruno Latour og John Law været væsentlig, da de fokuserer på processer og praksisser hvorigennem viden og ting bliver skabt.
Mit primære fokus igennem både feltarbejdet og specialet er Ekspedition Plastik; det første projekt som Plastic Change søsatte. Igennem en analyse af processer som fundraising, praktiske problemer, prøvetagning og det at være vidne til forskning og plastikforurening i verdenshavene, undersøger jeg, hvordan viden omkring plastikforurening bliver skabt. Derudover undersøger jeg, hvordan Plastic Change skaber og fortæller forholdsvis enkle historier og billeder, der tilsammen er med til at skabe en mere kompleks historie og diskurs om plastikforurening hos den danske befolkning. Mange af disse historier og billeder er baseret på allerede eksisterende historier, der er blevet brugt internationalt, samtidig med at Plastic Change også̊ fortæller egne historier. I den sidste del af specialet analyserer og diskuterer jeg de udfordringer, der er med omsorg og beskyttelse i en miljømæssig kontekst, og hvordan det at vise omsorg for vores miljø ikke altid er så̊ simpelt som vi tror.
Med introduktionen af den Antropocæne tidsalder, et begreb der søger at forstå̊ den nuværende periode i jordens historie, hvor mennesket er blevet en geologisk kraft, kan antropologien bidrage med viden om menneskets relationer til vores omgivende miljø. Specialet placerer sig dermed i et antropcænt antropologisk felt, ved netop at fokusere på plastikforurening, en miljøproblematik som er blevet en geologisk indikator for menneskers liv på jorden og som sætter spørgsmålstegn ved natur- og kulturforståelser. Inspireret af marineantropolog Stefan Helmreich argumenterer jeg i mit speciale for, at den måde hvorpå̊ miljøviden og bevidsthed bliver spredt på kan sammenlignes med den måde hvorpå̊ plastik bliver spredt på af havstrømme. Ved at tænke med vandlige metafore, bliver vi i stand til at se miljøbevidsthed og den måde det spredes på på nye måder.