Pernille Milton, Master’s thesis, Master’s Degree Programme (MSc) in Human Security, Aarhus University, 2017.
Dansk Resumé
Det nærværende speciale beskæftiger sig med højtuddannede syriske flygtninge og deres familier, som er boligplaceret i Granbakkedal Kommune. Undersøgelsens problemfelt omhandler, hvordan mødet med den danske velfærdsstat opleves af syrerne, og hvordan de kan skabe en form for everyday security i den nye kontekst, som er præget af skiftende lovgivning, negativt ladede flygtningedebatter og den igangværende krig i Syrien.
I specialet introduceres begrebet everyday security, som præsenteres i en firstrenget model, som hver omhandler et aspekt, som er nødvendigt i etableringen af everyday security. De fire aspekter er: 1) det individuelle kropslige aspekt, 2) hjem og materialitet, 3) familieliv og 4) aktiv deltagelse i lokalsamfundet her forstået som at have job og være uafhængig af offentlig forsørgelse. Specialets omdrejningspunkt er denne model som systematisk undersøges empirisk. Med udgangspunkt i det empiriske materiale argumenterer jeg for, at disse fire aspekter er essentielle for, at syrerne kan reetablere et meningsfuldt hverdagsliv og et tilhørsforhold til Granbakkedal.
Kvalitative metoder herunder interviews og deltagerobservation, er benyttet til indsamlingen af de empiriske data. Dette har fundet sted på et feltarbejde i Granbakkedal i efteråret 2015, samt i forbindelse med periodevis opfølgende feltarbejde i 2016.
Specialets første kapitel præsenterer den politiske, geografiske og velfærdstatslige kontekst, hvori feltarbejdet har fundet sted, dette efterfølges af en teoretisk gennemgang af udviklingen inden for sikkerhedsstudier, hvori jeg argumenterer for, at der er brug for et nyt sikkerhedsbegreb, som er mere i øjenhøjde med de syriske flygtninge, hermed introducerer jeg begrebet everyday security.
De efterfølgende fire kapitler omhandler hver især ét af de fire aspekter af everyday security. Kapitel to omhandler det individuelle kropslige aspekt, som henviser til en generel individuelt funderet oplevelse af personlig og ontologisk sikkerhed.
Kapitel tre omhandler etableringen af hjem og det materielle aspekt af everyday security. Herunder de mandlige syreres forsøg på at klargøre deres lejligheder, så de står klar når deres familier ankommer. Dernæst inddrages David Parkins teori om transitionelle objekter, og jeg viser hvordan disse hjælper med at genartikulere syrernes identitet i deres nye omgivelser. Kapitlet afsluttes med en diskussion om, hvorfor størrelsen på køleskabe har stor betydning i etableringen af hjem og everyday security.
Kapitel fire beskæftiger sig med det familiemæssige aspekt. Med udgangspunkt i Mikkel Bille, Frida Hastrup og Tim F. Sørensens teori om absence/presence viser første del af kapitlet, hvordan den fraværende families tilstedeværelse påvirker syrerne i hverdagen. Den langvarige familiesammenføringsproces medfører en hverdag præget af midlertidighed, usikkerhed og ventetid, som forhindrer syrerne i at forestille sig en mulig fremtid i Granbakkedal. Derudover bliver krigen i Syrien tilstedeværende i Granbakkedal via kontakten med familie i Syrien. De usikre fremtidshorisonter og den konstante bekymring for familiens sikkerhed påvirker dagligdagen i så høj grad, at den gør dagligdagspraksisser meningsløse og forhindrer etableringen af tilhørsforhold.
Kapitel fem omhandler behovet for aktiv deltagelse i samfundet og dets betydning for etablering af everyday security. Den første del af kapitlet beskæftiger sig med det paradoks, der er mellem syrernes økonomiske vanskeligheder forsaget af den lave integrationsydelse på den ene side og på den anden side følelsen af, at det at modtage velfærdsydelser er uværdigt. Derefter inddrages Marianne H. Pedersens teori om downward class journeys i en undersøgelse af den klassemæssige nedadgående mobilitet syrerne har gennemgået. I mødet med velfærdsstaten placeres de i den institutionelt definerede kategori ”flygtninge”, som implicerer gæste-status, passivitet og hjælpeløse ofre. Den sidste del af kapitlet omhandler klientliggørelsen, der er en funktion af mødet med velfærdsstaten og de, ifølge syrerne, meningsløse aktiviteter de bliver pålagt.
Formålet med specialet og den præsenterede everyday seucirty model er at åbne op for en mere rummelig flygtningepolitik. Modellen kan bruges både teoretisk og i praksis; den fremstiller en mere holistisk rammesætning, som søger at omfatte flere aspekter af de involverede individer, med det sigte at de kan ses som ”hele” mennesker, frem for klienter i velfærdsstaten.
Specialet afsluttes med en konklusion, som underbygger everyday security modellen. Dette efterfølges af nogle konkrete anbefalinger til måder, hvorpå en mere holistisk flygtningepolitik kan implementeres.