Kunsten at fange det sjove

Af Katrine Lund


I mit feltarbejde på en dansk efterskole i foråret og sommeren 2021 undersøgte jeg humor. Som supplerende til noteskrivning og andre mere traditionelle metoder, skrev jeg regelmæssigt digte omkring mine tanker i felten, om det at være på feltarbejde mm.

Dette digt nedenfor skrev jeg som refleksion over den første tid af mit feltarbejde, ud fra mine daværende tanker vedrørende det overordnede emne om humor som jeg havde valgt samt det at være i felten på en efterskole.

Det kommer i al sin simpelhed ind på nogle af de udfordringer jeg oplevede i mit forsøg på at “fange det sjove”.



Jo mere mit blik

Fokuserer

Retter ind

På dette så

Flygtige

Desto mere

Synes det

At omfavne alt

Hele min virkelighed

Deres virkelighed

Virkeligheden



Hvordan griner vi?

Kan jeg beskrive

Grin?

Hvad er vigtigt

Hvad er ikke?



Fyldt med spørgsmål

Kastet ind

I dagligdagen

Livet

Det sjove

Det sure

Vi griner

Og græder

Snakker seriøst

Om livet

Især det unge

Det at tage valg

At kunne skifte

Mening

At være ung

At være menneske

Leve med hinanden

Og for sig selv

På samme tid



Latteren samler

Den skiller

Den skaber

Identitet

Latteren

Er til stede

Alle steder

Alle tider

Sådan næsten da

Leave a Reply