Antonius Lovmand Marcussen, Master’s thesis, Visual Anthropology, Aarhus University, 2019.
Specialeprodukt (lang version) / thesis product (long version):
https://vimeo.com/357530522/16ddbdd716
Specialeprodukt (forkortet version) / thesis product (shortened version):
https://www.youtube.com/watch?v=zR61SoSJ03k&t=383s
Dansk resumé
Grønlands smukke landskaber hjemsøger menneskers forestillinger og fantasier. Igennem historien har vestlige fortællinger og billeder præsenteret Arktis som en fremmed og fantastisk region uden at tage højde for indfødtes perspektiver. I denne produktafhandling undersøger jeg, hvilke processer, der skaber og former de landskaber, der fylder menneskers forestillingsverden med udgangspunkt i fem måneders feltarbejde fra april til september 2018 i Uummannaq i Nordvestgrønland. Ved at benytte metoder og teori baseret på billeder har jeg analyseret Uummannaq-beboeres sociale, materielle, og teknologiske relationer til landskabet omkring byen. Landskabet er et sted, som sætter mennesker i en usikker position, og de Uummannaq-beboere, jeg har mødt har en særlig måde at forholde sig til denne usikkerhed; en særlig ‘modus’. I denne modus findes der en åbenhed, som ikke forhastet klassificerer fænomener. For eksempel bliver polariseringen af binære forhold så som ‘det levende’ og ‘det døde’, ‘det trygge’ og ‘det farlige’, eller ‘subjektiv’ og ‘objektiv’ tilsidestillet til fordel for en oplevelse af landskabet og vejret, der indeholder begge elementer af disse polariteter samtidigt. Frem for at forstå folks forestillinger om landskaber som abstrakte repræsentationer vælger jeg at tage udgangspunkt i, hvordan billeder bliver dannet ud fra praktiske situationer. Her bliver antropologens egen rolle og perspektiv problematisk fordi de situationer, der studeres bliver skabt i de relationer, antropologen indgår i. Dette forhold bliver yderligere problematiseret i kraft af, at jeg er dansker fordi kolonialistiske spøgelser kommer til at præge disse relationer. For at komme udenom dette problem forholder jeg mig til teoretiske forestillinger om billeder og spøgelser, som nedbryder de dikotomier, som problemet består i. På den måde kan jeg tegne et billede i min tekst og i mit produkt, som kan indebære den usikkerhed, der findes i mine møder med personer i Uummannaq, uden et behov for at rense og udslette ubehagelige nuancer. Med produktet har jeg forsøgt at bruge interaktiv digital design til at skabe en række 3-dimensionelle scener, man kan bevæge sig rundt i, som udstiller forholdet mellem Uummannaqs landskaber og de måder, mennesker danner sig billeder af dem. Ved at præsentere fotografi- og videomateriale fra mit feltarbejde i denne kontekst, bliver deres betydningen af dette materiale ændret. Jeg argumenterer for, at denne digitale teknologi kan belyse antropologiske indsigter om menneskers forestillingsevne på en ny måde, som ikke er blevet udforsket nok.