Christine Agertoft Svop, Master thesis, Anthropology, Aarhus University, 2017.
Dansk resumé
Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR) præsenteres som et ’sekulariseret’, ’evidensbaseret’ program i meditation og yoga med en buddhistisk oprindelse. Samtidig argumenterer programmets grundlægger Kabat-Zinn, at MBSR er en rekontekstualisering og en fortsat udbredelse af den universelle dharma, som MBSR lærere også forvendtes at have udbredt kendskab til. Denne tilknytningmystificeres (Wilson) i midlertidige i offentligheden og i MBSR kurserne. Dette skaber et grundlæggende spændingsforhold imellem religion og videnskab inden for MBSR, som fortsat diskuteres og er i konstant forhandling inden for feltet.
I forlængelse heraf undersøger dette speciale, hvordan MBSR lærere og lærerstuderende navigerer imellem feltets videnskabelige/sekulære og religiøse/spirituelle orienteringer i deres stræben efter at være eller blive kvalificerede MBSR lærere. Undersøgelsens empiriske grundlag er et etnografisk feltarbejde blandt danske lærere og lærerstuderende i MBSR uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness. Specialet placerer sig i mellem en diskurs- og praksisanalytisk tilgang, som belyser, hvordan MBSR lærere strategisk tager del i sandhedsspil (Foucault), hvorigennem de tilpasser deres retfærdiggørelser (Boltanski & Thévenot) af relationen mellem videnskab og religion i MBSR til en given kontekst. Dette vil vise, hvordan mødet mellem religion og videnskab i MBSR skaber en friktion (Tsing), som resulterer i kompromiser, generaliseringer og relativiseringer på den ene side og antagelser, misforståelser og forudindtagetheder på den anden side. Herigennem skabes illusionen om de singulære universelle sandheder, som præsenteres i MBSR kurserne.
Specialet viser, at MBSR lærere nogle gange reproducerer hårde grænser i mellem religion og videnskab for at påvise, at MBSR er sekulært og videnskabeligt. Andre gange blødes grænserne op for at retfærdiggøre brugen af buddhistiske praksisser og værdigrundlag inden for en sekulær ramme, især når tilknytningen til dharmaen og mystificeringen af denne søges at retfærdiggøres. Ofte argumenterer MBSR lærere her, at skellet mellem det spirituelle og sekulære transcenderes i MBSR, idet dharmaen er baseret på universelle sandheder så som lidelse, impermanens, interdependens og empati, som både kan verificeres af videnskaben og af erfaringen.
Samtidig refereres der indirekte til sekulære vestlige værdier så som individualisme, lighed og frihed, som ligeledes præsenteres som ikke-kulturelle universelle sandheder. Dette viser, hvordan MBSR lærerne i deres navigation mellem det spirituelle og sekulære også er styret af både moralske og økonomiske incitamenter, som peger mod en utopisk drøm om at kunne flytte individ for individ mod et mere mindful samfund, nogen gange i samarbejde med kapitalistiske og instrumentalistiske systemer og andre gange i modarbejdelse heraf. I specialet bliver det problematiseret, at drømmen om absolut inklusion af disse veje ikke kan realiseres, da de universelle sandheder, som de er baseret på, uundgåeligt ekskluderer.
Spændingsforholdet mellem religion og videnskab i MBSR relativeres ofte ved, at MBSR lærere argumenterer, at dette er spørgsmål som den praktiserende selv må undersøge via sin egen implicitte, kropslige, erfaringsbaserede viden, som man kommer i kontakt med via sin mindfulness praksis. Dog guider MBSR programmets bagvedliggende theory of mind (Luhrman), hvilke sandhedseffekter MBSR lærere og praktiserende vil nå frem til via deres mindfulness praksis. Således lærer MBSR lærerne at facilitere MBSR kurserne ved at skifte imellem teoretiske tilgange til viden baseret på både spirituelle og sekulære rammesætninger på den ene side, og erfaringsbaseret tilgange til viden på den anden side, som både kan være baseret på personlige eller arbejdsrelateret viden fra fortiden eller fra mindfulness praksis i nuet. Herigennem forsøger MBSR-læreren at forene forskellige videnssystemer igennem et fokus på ligheder for at skabe mening i spændingsforholdet. Disse sammenfletninger er skrøbelige, da de altid er baseret på kompromis. Derfor svinger MBSR læreren mellem tro og tvivl i hendes læringsproces.
Den diskursive vending mod erfaringsbaseret viden problematiseres i specialet, da det resulterer i produktive misforståelser (Tsing). På den ene side fordi det betyder, at den enkelte bringer forskellige forståelser af, hvad denne implicitte viden præcis handler om, og på den anden side fordi dette åbner op for flere fortolkninger og dermed for flere videnssystemer, hvilket gør det nemmere at udbrede MBSR til nye sekulære sammenhænge.