Feminist, Aktivist, Humanist og Socialist. Medstifter af NGO “Zaher – Grow to Learn”

Af Sofie Bervild Nielsen


Hvad er din stillingsbetegnelse? 

Feminist, aktivist, humanist og socialist.


Hvordan bruger du antropologi i dit daglige arbejde?

Kritisk tænkning, samskabende arbejdsmetoder (mundtligt, skriftligt, visuelt) og ydmyg+respektfuld tilgang til de relationer og fællesskaber, som jeg indgår i (med mine privilegier og ressourcer in mente).


Hvordan var din rejse fra universitetet til arbejdslivet?

Flydende – da det, jeg var en del af undervejs i mine studier, er noget af det, som jeg (også) bruger min tid på nu her. Selvfølgelig i andet omfang… Jeg er stadig tæt knyttet til min felt og de kvinder, som jeg lavede feltarbejde med. Samtidig er jeg medstifter af en dansk NGO (Zaher – Grow to Learn), hvor vi er del af et internationalt partnerskabsprojekt med lokale partnere i Libanon med fokus på at udvikle og kultivere permakultur skolehaver sammen med grupper af stigmatiserede børn og unge i Libanon – noget som jeg startede op før min kandidat, arbejdede på undervejs i min studietid og stadig arbejder på og med. Derudover tager jeg småopgaver som konsulent el.lign, når tid/mulighed/lyst byder sig – for at samle penge sammen og dermed skabe rum for endnu større bevægelsesfrihed (fysisk og mentalt).


Har du et råd til antropologistuderende, som søger arbejde? 

Indgå alliancer både under og efter din studietid, hold fast i de relationer, der driver dig og opsøg andre relationer, der kan være med til at nære og inspirere dig. Vær proaktiv i dine handlinger, søg ikke et job for jobbets skyld (eller cv’et….), orienter dig hen imod det, som gør dig glad indefra og som giver mening – for dig og dine omgivelser. Brug din stemme og vær med til at gøre+give plads til at andre også kan få deres stemmer hørt (særligt de stemmer, som ‘normalt’ ellers ikke ville få taletid). Kæmpe kliche men også kæmpe rigtigt; be the change you wish to see in the world …

Leave a Reply