Af Sofie Bervild Nielsen
Hvad er din stillingsbetegnelse?
Feminist, aktivist, humanist og socialist.
Hvordan bruger du antropologi i dit daglige arbejde?
Kritisk tænkning, samskabende arbejdsmetoder (mundtligt, skriftligt, visuelt) og ydmyg+respektfuld tilgang til de relationer og fællesskaber, som jeg indgår i (med mine privilegier og ressourcer in mente).
Hvordan var din rejse fra universitetet til arbejdslivet?
Flydende – da det, jeg var en del af undervejs i mine studier, er noget af det, som jeg (også) bruger min tid på nu her. Selvfølgelig i andet omfang… Jeg er stadig tæt knyttet til min felt og de kvinder, som jeg lavede feltarbejde med. Samtidig er jeg medstifter af en dansk NGO (Zaher – Grow to Learn), hvor vi er del af et internationalt partnerskabsprojekt med lokale partnere i Libanon med fokus på at udvikle og kultivere permakultur skolehaver sammen med grupper af stigmatiserede børn og unge i Libanon – noget som jeg startede op før min kandidat, arbejdede på undervejs i min studietid og stadig arbejder på og med. Derudover tager jeg småopgaver som konsulent el.lign, når tid/mulighed/lyst byder sig – for at samle penge sammen og dermed skabe rum for endnu større bevægelsesfrihed (fysisk og mentalt).
![](https://i0.wp.com/communitas.dk/wp-content/uploads/2020/05/zaher2.jpg?resize=1170%2C730)
Har du et råd til antropologistuderende, som søger arbejde?
Indgå alliancer både under og efter din studietid, hold fast i de relationer, der driver dig og opsøg andre relationer, der kan være med til at nære og inspirere dig. Vær proaktiv i dine handlinger, søg ikke et job for jobbets skyld (eller cv’et….), orienter dig hen imod det, som gør dig glad indefra og som giver mening – for dig og dine omgivelser. Brug din stemme og vær med til at gøre+give plads til at andre også kan få deres stemmer hørt (særligt de stemmer, som ‘normalt’ ellers ikke ville få taletid). Kæmpe kliche men også kæmpe rigtigt; be the change you wish to see in the world …
![](https://i0.wp.com/communitas.dk/wp-content/uploads/2020/05/zaher.jpg?resize=1170%2C730)