Nanna Schneidermann, Master’s thesis, Anthropology, Aarhus University, February 2008.
Dansk resumé
Musik og populærkulturs rolle i unge Afrikaneres liv har været et overset emne inden for antropologien. Derfor vil jeg undersøge dette felt med udgangspunkt i to forskellige antropologiske tilgange; ungdoms-studier og antropologi af musikindustrier.
Dette er et studie af social tilblivelse. Det udforsker, hvordan unge mænd håndterer marginaliserende kræfter i søgen efter individuel, social autonomi og kollektiv, kulturel autonomi ved at blive kunstnere og arbejde med musik i Uganda. Det udforsker, hvordan de anvender forskellige ressourcer og kapitaler med særligt fokus på opnåelsen af den ’respekt’, der er forbundet med at være top-kunstner.
Studiet et baseret på 5 måneders feltarbejde udført i perioden august 2006-januar 2007 blandt unge kunstnere i Kampala, hvor jeg anvendte antropologiske metoder til dataindsamling i form af deltager observation samt forskellige former for samtale og interviews.
Jeg indleder specialet med at skabe en analytisk og empirisk forståelse af ’ungdom’ i Kampala og pointerer, at det er nødvendigt at anskue kunstnernes sociale tilblivelse både som en søgen efter individuel, social autonomi og kollektiv, kulturel autonomi. Unge mænd befinder sig i periferien redistribuerende sociale og politiske patrimonelle netværk. På samme tid oplever de, at deres uddannelser er værdiløse på et arbejdsmarked, hvor det er nødvendigt at have ’forbindelser’. Unge mænd bliver ofte i både globale akademiske diskurser og i lokale offentlige diskurser kriminaliserede og anset som asociale. At blive musiker er en alternativ vej til social tilblivelse. Jeg belyser de seneste 15 års udvikling i Ugandas underholdningssektor med særlig fokus på populærmusik ved at anvende Alex Perullos begreb ’music economy’. Væksten i denne sektor er i høj grad skabt af unges opfindsomhed i deres søgen efter social tilblivelse i samspil med økonomiske betingelser. Jeg bruger Pierre Bourdeius kapitalbegreb til at belyse, hvordan kunstnere anvender ressourcer til at blive top- kunstner i musikfeltet via den symbolske kapital respekt samt social og kropslig kapital. I ’the soap opera of music’ strides kunstnerne om at have mest respekt og dermed være nummer ét top-kunstner. De forskellige kapitaler gør det muligt for kunstnerne at fuldbyrde deres sociale tilblivelse i musikfeltet. Selvom top-kunstnere opnår status i musikfeltet, anser mange dem for stadigvæk at tilhøre en farlig og afvigende gruppe unge mænd i samfundet. Kunsternes berømmelse i musikfeltet kan dog nogen gange, og i højere og højere grad, konverteres til anerkendelse i samfundet som helhed. Dette opnår de delvist ved at appropriere og repræsentere elementer af global populær og ungdomskultur samt ved at kropsliggøre social og fysisk mobilitet gennem forbrug af varer, der er forbundet med modernitet og ’det gode liv’.
De unge kunstnere i Kampala har skabt en vej til social autonomi, der omgår de marginaliserede kræfter, og har på samme tid været frontløbere for skabelsen af kulturel autonomi for ugandiske unge.