Af Annie Oehlerich
Hvad er din stillingsbetegnelse?
Mit arbejdsliv er som et kludetæppe af mange løse felter, der er blevet vævet sammen. Jeg navigerer i flere forskellige brancher. Min faste job er en deltidsstilling som AC-medarbejder, i Diálogos, en lille dansk sundhedsorganisation, der arbejder med projekter i Asien, Afrika og Sydamerika. I det daglige sidder jeg på kontoret i København og varetager administrative opgaver. Af og til arbejder jeg som evalueringskonsulent og tager på projektbesøg i udlandet, for at monitorere projekter. Ved siden af arbejder jeg som formidlingskonsulent, for Moesgaard Museum, hvor jeg udvikler etnografiske, Unesco-samlinger, til skoler, lærere m.m.
Hvordan bruger du antropologi i dit daglige arbejde?
Mine kollegaer er alle sundhedsuddannede, med udgangspunkt i mit speciale, i medicinsk antropologi, bruger jeg mine antropologiske kompetencer, til at give lægerne bedre kulturel forståelse, indsigt i kulturelle mønstre, social dynamikker, traditionel sygdomsforståelse, behandling, lokale samarbejdspartneres væremåde m.m. så projekterne i syd, matcher brugerbehovet og de konkrete muligheder bedst muligt. Ligesom jeg sidder med ansøgninger, arbejder med fundraising m.m.
Jeg har altid brugt antropologiske metoder i mit virke, i starten uden at være bevidst om det, først i et tværfagligt felt har jeg opdaget de betydningsmæssige forskelle, der ligger i vores metodiske afsæt. Hvor mine kollegaer måske ser på de medicinske konsekvenser af en handling, analyserer jeg motivet bag handlingen og udvider grænserne, for at forstå det uforståelige. Jeg er nysgerrig og vender ofte verden på hovedet, for at finde frem til andre tilgange.
Hvordan var din rejse fra universitetet til arbejdslivet?
Som antropolog specialiserede jeg mig tidligt i Bolivia, mit speciale tog udgangspunkt i sygdomsopfattelse og behandlings strategier, blandt indianere på højsletten. Men mulighederne for at arbejde med medicinsk antropologi var meget små. Gennem studiet havde jeg været tilknyttet etnografisk afdeling på Moesgård Museum og valgte at satse på formidling og mit kerneområde Bolivia. Som nyuddannet og nybagt mor, fik jeg kun småjobs de første par år og havde en lang arbejdssøgende periode; et halvt år på Kirkernes U-landsoplysning, som ulandskonsulent, hvor jeg lavede informationskampagner for præster og konfirmander om andre trosopfattelser, indsamler for Moesgård Museum, hvor jeg rejste til Bolivia et år, på forældreorlov og med løntilskudsordninger. Jeg arbejdede som spansk tolk og tog ikke-akademisk arbejde, for at overleve. Endelig fik jeg fast kontrakt, som rådgiver i Ibis, udsendt med mand og børn, til Sydamerika, det blev starten på et langt arbejdsliv. Jeg blev 15 år i Sydamerika og rejste meget. I mange år rådgav jeg lavlandsindianernes paraplyorganisationer, i Amazonas og Andes og specialiserede mig i traditionel medicin og intellektuelle ophavsrettigheder, sidenhen var jeg konsulent for Den Danske Ambassade i Bolivia, diverse NGOér, og den bolivianske regering.
Jeg har brugt min specialisering og gået utraditionelle veje, jeg har været opsøgende, lavet fondsansøgninger, søgt legater og skabt mine egne muligheder. Blandt andet et par udstillinger på Moesgård Museum, som ekstern lektor på antropologi, foredragsturne på Island og Sverige, arbejde for en u-landsorganisation i Stockholm. Lysten har drevet værket.
De senere år har jeg arbejdet i en humanitær organisation, hvor min ansættelse er projektdefineret og varierer i timer, afhængig af succesraten af de ansøgninger, vi laver.
Har du et råd til antropologistuderende, som søger arbejde?
Vær opsøgende, skab dine egne arbejdsmuligheder, søg fonde, brug netværk, opsøg og vis potentielle arbejdsgivere, hvad du kan med dine antropologiske kompetencer.