Siv Amtoft og Nanna Nielsen, Antropologi BA, 3. Semester, Aarhus Universitet
23/11/2020
Indledning
Forfatterne bag Righteous dopefiend er professor i antropologi og Community Medicine Philippe Bourgois samt fotograf og medicinsk antropolog Jeff Schonberg. Bogen er et produkt af deres feltarbejde blandt hjemløse heroinmisbruger i San Francisco i perioden 1994- 2006. Bogen står, gennem feltnoter, interviews og fotografier, som en stærk og ærlig portrættering af den barske virkelighed som misbruger. Bogen har yderligere til formål at bidrage med en samfundskritisk udlægning af USA’s manglende empiriske indsigt, når det kommer til deres behandling af misbrugere både i et juridisk regi, men også især gennem hospitalsvæsenet håndtering af samfundets udstødte.
If you can’t see the face, you can’t see the misery ( “Nickie” i Bourgois og Schonberg 2009: 10). Uden yderligere begrundelse, vil vi lade dette citat stå som indledning til denne anmeldelse, da det, efter vores mening, opsummerer hele grundtanken bag bogen; hvis ikke vi ser mennesket bag misbruget, kan vi hverken som samfund eller som enkelte individer skabe en fortælling om livet som misbruger, og alt hvad dette indebærer. Denne anmeldelse skal læses med forbehold for, at den kun behandler udpluk af monografien, som vi har fundet særligt interessante. Som helhed formår bogen at debattere en langt mere kompleks årsagssammenhæng, og vi formår derfor ikke at behandle alle de tematikker som er på spil. I stedet skal anmeldelsen ses som et indblik i, hvordan forfatterne kritisk formår at indføre læseren i en verden, hvor misbruget og dets følger ikke nødvendigvis tilskrives det enkelte individ. Dermed bliver nedenstående blot en appetitvækker på, hvad man som læser kan forvente af bogen.
Samfundskritikken
Helt centralt for monografien er, at forfatterne med afsæt direkte i empirien synliggør hvordan politiske, økonomiske og historiske strukturer har indflydelse på misbrugerens liv og skæbner. Den forsøger at belyse og beskrive de større kræfter, som misbrugerne er oppe imod. I kapitlet Community of Addicted bodies forklarer forfatterne blandt andet, hvordan offentlige forsøg på at ”hjælpe” misbrugerne egentlig medfører større skade en gavn. De argumenterer for, at ”outreach” programmer, der egentlig er designet til at ”empower” udsatte misbrugere, ved at behandle dem som rationelle aktører, egentlig ender med at udskamme dem mere end de hjælper dem. Ved at trække på egen empiri forklarer forfatterne, hvordan programmets informative hjælp og velmenende påbud, om ikke at dele remedier såsom nåle, ikke har øje for det egentlige liv blandt misbrugerne. Ved at inddrage viden om misbrugernes moralske økonomi og gensidig afhængighed, der blandt andet opretholdes ved deling af nåle og remedier, argumenterer forfatterne for, at de programmer, der i udgangspunktet ønsker at ”empower” misbrugerne nærmere udgør en symbolsk vold mod dem. Forfatterne formår at eksemplificere og styrke deres argumenter ved at inddrage den detaljerede empiri. Samtidig fungerer empirien som en virkelig forklaring på de mere teoretiske argumenter, der har øje for større strukturelle faktorer. I kapitlet skriver de: Rather than investing in structural intervention to protect the health of its citizens, the state frames health as the individual’s moral responsibility to choose a lifestyle that avoids risks (Bourgois og Schonberg 2009: 109). Dette er bare et af mange eksempler, hvor monografien og dens detaljerede empiri synliggør hvordan politiske eller strukturelle flows (eller statens manglende syn for samme) har indvirkning på misbrugerens liv. Empirien og de personlige fortællinger er gennemgående for hele bogen.
Det subjektive narrativ
Bogen formår som et gennemgående valg, at veksle mellem informanternes liv ud fra en kritisk samfundsskildring, og som kontrast, de udvalgte individers egne beretninger. En problematik som her især står klar for os, er hvordan misbrugerne gennem dette lever i en konstant limbo-tilstand mellem subjekt og objekt. For på trods af skarpe skildringer af misbrugerens liv som meget isolerede fra omverden, er de på daglig basis i en form for kontakt med det samfund som omgiver dem. Mødet med omverdenen er som oftest præget af diskrimination samt stigmatisering, da der hersker en overordnet samfundsdiskurs om misbrugerne som en fælles betegnelse; ofte præget af negative konnotationer. I mødet udviskes misbrugernes subjektivitet på mange måder, og de positioneres i en nærmest umyndiggjort position. En intersektionel tilgang ville her være et interessant valg, da misbrugerne både defineres ud fra deres afhængighed, men også andre faktorer så som race og køn er determinerende i deres kontakt med samfundet. Et yderligere paradoks her er at på trods af at misbrugerne gøres til genstand for diskriminering, har de i mange tilfælde assimileret samme narrativ som resten af befolkningen, og misbruget bliver på den måde selvforskyldt; også for misbrugerne selv. Det bliver en individuel kamp, og der er ingen anden at bebrejde end deres fælles livsvalg.
I kontrast til samfundets fordømmende blik, klargør bogen hvordan individernes liv er præget af interne dybe relationer til hinanden. Her træder deres subjektivitet i kraft. I kapitler så som Falling in love og A community of addicted bodies, formidles tæt relationsdannelse i form af både stormende romancer og troværdige venskaber. I al kaosset omkring dem, får menneskene som subjekter plads til at udfolde sig, og gennem interviews, beskrivende feltnoter og anvendelsen af fotografier, tages læseren i hånden og føres ind i etableringen af altafgørende tilhørsforhold. På trods af fordomme om egoistiske, utroværdige og kriminelle misbrugere, træder det sociale og kærlige individ i kraft gennem bogen. De nærer stor kærlighed for hinanden, og har hinanden tæt inde på livet. I deres eget isolerede subsamfund passer de på hinanden, in sickness and in health, og de er villige til at gå langt for at hjælpe en ven.
Konklusion
Om du leder efter en specifik teoretisk og empirisk tilgang til felten af stofmisbrugere, eller om du bare personligt finder tematikken interessant, vil denne bog kunne bidrage med ting til eftertanke. Da bogen er spækket med lange og udførlige feltnoter, interviews samt billedmateriale, bliver den enormt tilgængelig for både den almene læser og læseren med en mere teoretisk baggrund. Det empiriske udlæg gær monografien let læselig, og de konstante skift fra dette til mere teoretiske overvejelser og analyse, gør den mere fordøjelig; så don’t judge a book by its cover. Ydermere kan man som læser ikke undgå at få en form for tilknytning til bogens udvalgte karakterer. På trods af at bogen har en tematisk opbygning, er det de samme personer som går igen på tværs af kapitlerne. Denne gradvise udfoldning af persongalleriets livsfortællinger formår at stille læserens nysgerrighed gennem hele læsningen, og som anmeldelsen også bærer præg af, er bogen efter vores mening meget anbefalingsværdig.