Marianne Houmøller-Jørgensen, Master’s thesis, Anthropology, Aarhus University, June 2017.
Dansk Resumé
Klovnen har mange roller og bruges i mange forskellige funktioner. De senere år er klovnefiguren især blevet kendt i hospitals- og omsorgssektoren. Klovne besøger indlagte børn på alle børneafdelinger i Danmark, og der er klovne, som besøger flygtningelejre i verdens brændpunkter. I 2014 blev foreningen Forglemmigej stiftet. Foreningen er specialiseret i at klovne for mennesker med demens og har siden 2014 haft over 80 besøg på forskellige plejehjem i Danmark.
Antallet af mennesker med demens er stigende. De sidste år er interessen for demensomsorg steget markant. Den danske regering har indført en demenshandleplan, og Danmark har fået sin første demenslandsby.
Dette speciale omhandler demens, klovne og omsorg. Specialet undersøger, hvad klovnefiguren tilføjer til omsorgen for mennesker med demens, som ikke allerede er til stede i det officielle system. Derudover diskuteres det, hvad det vil sige at være en social person, og hvordan klovnenes omsorg understøtter mennesker med demens i fortsat at være og føle sig som sociale personer.
Specialet er blevet til på baggrund af et seks måneder langt feltarbejde med klovnene i foreningen Forglemmigej. Feltarbejdet fulgte klovnene på deres besøg på forskellige plejehjem i Danmark. Det empiriske materiale består af feltnoter og interviews med klovne og plejepersonale.
I opgaven præsenteres det hvordan klovnen som liminal figur introducerer en stemning af karneval på plejehjemmene (Turner, Bahktin). Den liminale figur er en figur med en status, der placerer den imellem det at være fuldt accepteret og ikke accepteret i samfundet. Liminaliteten gør klovnene i stand til at annullere almengældende regler og normer, og den kan vende magtstrukturer på hovedet. Dette resulterer i en pause, en form for frikvarter, for både beboere med demens og plejepersonalet. I denne pause muliggøres nye handlemåder og derigennem en anderledes omsorg. Specialet undersøger de forskellige ”logikker af omsorg” (Mol), som er på spil i plejehjemssektoren. Der undersøges, hvordan klovnene drager omsorg igennem deres særlige måde at se, høre, møde, føle og huske på. Klovnenes ’omsorgslogik’ sammenlignes med plejepersonalets. Plejepersonalets omsorg bygger på det princip at både omsorgsgiver og omsorgsmodtager kan udskiftes; dette kan ses som anonym omsorg (Stevenson).
Specialet belyser, hvordan demens forstås, og hvordan opfattelserne af sygdommen påvirker, hvordan vi behandler og ser mennesker med demens. Derudover anskueliggøres det, at omsorg er et dobbeltsidet begreb, der relaterer sig til de fysiske og sociale behov. Specialet viser, at klovnenes omsorgslogik drager omsorg for hele den sociale person. Omsorgen får beboere på plejehjemmet til at føle sig som levende, sociale væsener. Igennem introduktionen af karnevalsstemningen vendes orden på hovedet og beboerne får magt til at udtrykke sig som personer og mulighed for at føle fællesskab med de ansatte på plejehjemmet. Klovnenes omsorg giver desuden beboerne følelsen af at høre til. Den understøtter dem ved at se, møde og huske beboere med demens som levende, sociale personer.
Klovnenes omsorgslogik har vigtig betydning for den måde, vi ser og behandler mennesker med demens på. Specialet belyser, hvad det vil sige at være en socialt, levende person. Denne forståelse af, hvad det vil sige at være et menneske og møde andre mennesker er en forståelse, som kan få indflydelse på, hvordan vi møder ikke blot mennesker med demens, men også mennesker som har andre psykiske sygdomme.