Af Berit Madsen
Hvad er din stillingsbetegnelse?
Dokumentarfilminstruktør og grundlægger af ”DOX:WORLD – Filmskole i Aarhus for Dokumentar -og Webfilm” www.doxworld.dk
Hvordan bruger du antropologi i dit daglige arbejde?
Jeg har altid oplevet, at antropologien giver mig et særligt blik ind i den menneskelige verden. Jeg har lavet dokumentarfilm til forskellige platforme siden 2000 – både store kommercielle, internationale successer som f.eks. den prisvindende dokumentar SEPIDEH – REACHING FOR THE STARS fra Iran der er solgt til mere end 55 lande, film til udstillinger, corporate film, film som del af forskningsprojekt mv.
Når jeg er i det kommercielle forum for dokumentarfilm, hvor det er vigtigt at mestre dramaturgi og at kunne arbejde med den spændende fortælling fx med stærke hovedkarakterer, mærker jeg tydeligt, at min antropologiske baggrund betyder, at jeg spinder flere tråde omkring fx netop hovedkarakterer. Det ligger så meget som en del af fagets bagage at se mennesker som sociale individer, have blik for kontekster, for relationer. Selvom dokumentarfilm kræver fokus og valg og at man må skære virkeligheden langt mere hårdt til end i en antropologisk tekst, så kan man i dokumentarfilm arbejde med mange fortællelag og det er især her, at vi virkelig kan bidrage med komplekse historier, der kan meget mere end fortællinger, der binder sig op på individets psykologi. På min filmskole DOX:WORLD har vi også forløb, der er tilrettelagt specifikt til antropologer og antropologstuderende. Her inviteres man ind i et kreativt rum, hvor filmskolens hands-on undervisning med fokus på at give redskaber til at fortælle historier parres med det antropologiske blik og refleksion. Hér er der et potentiale til at fortælle stærke historier og et stærkt filmsprog.
Hvordan var din rejse fra universitetet til arbejdslivet?
Jeg blev uddannet dokumentarfilminstruktør samtidig med at jeg læste antropologi – og toppede det med tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole. Jeg har derfor fra studiestart vidst, at jeg gerne vil arbejde med dokumentarfilm. Jeg startede ud med at lave et portræt af min far og rejste derefter et par år til Nepal, hvor jeg bl.a. lavede dokumentar til nepalesisk TV og til etnografiske børneudstillinger. Jeg koblede filmproduktionen med feltforskning i de følgende år og befandt mig mest i det etnografiske filmmiljø. Jeg mærkede dog en trang til at komme mere ud over rampen og arbejde med de større, mere dramaturgisk krævende produktioner. Simpelthen at fortælle meget bedre historier! Jeg kunne se, at der lå mange spændende historier i vores etnografiske videnskasse, men at de ofte bare ikke var fortalt godt nok. Visuel antropologi er jo et fagligt felt i sig selv og vi antropologer kan også bruge video som et forskningsværktøj. Men vil vi fortælle gode stærke historier, må vi opøve vores færdigheder i at arbejde med et stærkt narrativ og vide, hvordan vi udvikler en films bærende karakterer.
Har du et råd til antropologistuderende, som søger arbejde?
Du skal som antropologistuderende tro på, at du har virkelig mange værktøjer i den ellers nogle gange diffuse antropologiske baggage. Vi har et spændende blik på verden og det er bare med at få det aktiveret i så mange arbejdssammenhænge som muligt, også under studiet. På min filmskole oplever vi, at kursister med antropologisk baggrund virkelig nyder godt af at blive tvunget til at tage hurtige valg og beslutninger og skære fra og holde fokus i konkrete filmproduktioner – at få sat fagets lidt langsommelige grundighed i spil i en formidlingsform, der gør at man må handle praktisk og konkret og hurtigt. Dét kommer der noget vildt fedt ud af.
