By Martine Lind Krebs
Hvad er din stillingsbetegnelse?
Jeg er uddannet cand.comm fra RUC med en BA. i Etnografi og Socialantropologi fra Aarhus Universitet. Min stillingsbetegnelse har ændret sig mange gange gennem mit arbejdsliv, men lige står der journalist og tekstforfatter på mit visitkort. Jeg har valgt at tilføje tekstforfatter, fordi jeg skriver mange tekster, som ikke er journalistiske artikler, fx undervisningsmaterialer. Til tider bruger jeg også titlen antropolog.
Hvordan bruger du antropologi i dit daglige arbejde?
Da jeg startede på overbygningen på Etnografi, kunne jeg godt se, at alle mine medstuderende var ved at pejle sig ind på deres felt, men jeg følte ikke rigtig, at jeg havde fundet mit. Efter at have grublet en tid gik det op for mig, at det er – og altid har været – formidling, som jeg brænder for. Jeg søgte derfor ind på Journalistik på RUC. Som mit andet overbygningsfag valgte jeg RUC-faget Kultur- og Sprogmødestudier, som jeg syntes var det fag, der mindede mest om etnografi.
Det var meget anderledes at læse Journalistik. Faget handlede meget mere om en række redskaber, vi skulle lære at mestre – og den røde tråd mod arbejdslivet var meget mere tydelig. Ikke mindst fordi man skulle et år i praktik.
Derfor endte jeg måske med at blive mere journalist, end jeg lige havde forventet. Jeg havde troet, jeg skulle være videnskabsformidler – i stedet fandt jeg mig lige pludselig som nyhedsjournalist, der ikke brugte antropologien ret meget i sit daglige arbejde. Det har taget mig en del år og blod, sved og tårer at krabbe mig over på den rigtige hylde. Jeg har lagt nyhederne på hylden – og laver i dag mest kommunikation, undervisningsmaterialer og magasin-journalistik.
Ved første øjekast har mit arbejdsliv ikke ret meget med antropologi at gøre. Men mit interessefelt/speciale er Grønland – og på den måde kan man måske sige, at jeg bruger antropologien, når jeg som journalist arbejder i og med en anden kultur.
Samtidig føler jeg også, at antropologien har givet mig en tilgang til viden, mennesker og kultur, som jeg ikke ville have haft med en ren journalistuddannelse. Som journalist er jeg bevidst om, at mine tekster er diskurser, der er med til at skabe verden, som vi ser den. Og jeg interesserer mig især for den grønlandske kulturscene og for det post-koloniale i relationen mellem Grønland og Danmark. Så en del antropologi er der nok alligevel i mit arbejde.
Hvordan var din rejse fra universitetet til arbejdslivet?
Efter at have gennemført et års praktik på Politiken, skrev jeg mit speciale på Journalist og afsluttende modul 3-projekt på Kultur- og Sprogmødestudier. Kort efter jeg afleverede den sidste opgave, fødte jeg mit første barn og gik derfor direkte på barsel. Jeg havde ikke svært ved at få job efterfølgende. Mit første faste job var på Radioavisen på KNR, Grønlands Radio, i Nuuk.
Har du et råd til antropologistuderende, som søger arbejde?
Jeg er glad for, at jeg valgte at kombinere antropologi med et andet fag (og en stærk geografisk interesse). Jeg har erfaret, at det er en styrke at have en klar niche, som man er specialiseret indenfor.
Jeg har valgt at starte et firma, hvilket jeg nok ville have forsvoret, at jeg nogensinde skulle komme til. Men jeg føler, at mit arbejdsliv i dag er meget mere spændende og fleksibelt, end et fast job ville være.